1. CAFE ØRESUND

Værtshuset Øresund i Nyhavn KBH - H.Damgaard

Da jeg var ung arbejdede jeg på Cafe Øresund i Nyhavn. Jeg var lige gået i land, og fik et tilbud fra en god ven, om at blive tjener dér. Mit liv som sømand hang mig langt ud af halsen, så jeg skulle ikke tænke mig om ret længe, før at jeg sagde ja. Jobbet som tjener, passede mig fint. Lønnen var god. Jeg fik ofte gratis smørrebrød, og tre øl om dagen. Jeg arbejdede som regel fra kl. 8 om aftenen til kl. 6 morgen. Værtshuset lukkede klokken 5, og bagefter skulle jeg sætte stolene op på bordene, feje gulvet, og tælle pengene i kassen.

Det var en blandet flok af mænd og damer som holdt til på Cafe Øresund dengang. Stampublikummet var sømænd, marinere, tatovører, plattenslagere, lommetyve og havneludere. En gang imellem forvildede der sig en fin forretningsmand, eller en rejsende, ned i vores mørke kælderlokale. De blev behandlet ordentligt, ligesom alle andre gæster. Kromutter Olga var god til at holde styr på folk. Hvis der blev ballade mellem nogle af gæsterne, så kaldte hun altid på mig. Det var derfor stamkunderne kaldte mig for ”Overarmen.”

En aften var der en pæn og nydelig englænder, som sad ved et bord og drak tæt, sammen med to ludere. Lidt senere dansede han med den ene af dem. Jeg stod bag baren og holdt lidt øje med de tre. Så kom deres alfons Alfred, og han satte sig ned ved siden af den anden luder. Han rodede i englænderens frakke, og fandt hurtigt tegnebogen, som han snuppede. Da blev jeg gal. Han skulle fandeme ikke stjæle fra vores kunder. Jeg gik hen til ham, og pandede ham én, så han røg ned fra stolen. ”Hvad laver du?” spurgte Alfred forskrækket. ”Giv mig pungen!” råbte jeg, og tog fat i kraven på ham. Han gav mig den, uden at brokke sig. Så skubbede jeg ham op ad kældertrappen. ”Forsvind, dit kvaj!” Slukøret traskede Alfred hen ad gaden, i retning mod Kongens Nytorv. De to ludere løb efter ham.

Jeg husker en anden gang, hvor jeg sad og kedede mig i værtshuset. Det var tidligt, en søndag aften, og der var ingen kunder. Jeg røg en cigaret, da Olga kom farende ned ad trappen. ”Der er en som er faldet i havnen. Skynd dig, kom!” råbte hun. Jeg fulgte med hende op på gaden. Ganske rigtigt, så lå der en mand og plaskede rundt i vandet, mens han skreg på hjælp. Efterhånden stod der temmelig mange mennesker, og så på det der skete nede i havnebassinet. Der var ingen som gjorde noget, for at hjælpe ham. Olga holdt hårdt fast i min arm, og sagde: ”Så gør dog noget, mand.” Jeg klatrede ned ad bolværket, indtil jeg var helt nede ved vandet. Manden svingede den ene arm i luften. Jeg kastede et tov ud til ham, men han kunne ikke få fat i det. Til sidst var han ved at gå under. Som sømand havde jeg lært at svømme, så derfor sprang jeg i vandet. Det var iskoldt. Jeg havde svært ved at svømme, med al tøjet og skoene på. Jeg nåede hen til manden, som nu var helt under vand. Jeg fik fat i ham, og bjærgede ham i sikkerhed. Nogle fyre var kravlet ned ad bolværket, og de løftede ham op på kajen. Der var heldigvis stadigvæk liv i manden. Folk klappede af mig, da jeg stod ved kajkanten, og var drivvåd af havvand. Den aften, blev Olga og jeg kærester. Nu har vi været gift i 32 år.

Advertisements

23 thoughts on “1. CAFE ØRESUND

  1. Hej Søren! I din herlige historie om den slagfærdige (!) sømand og nu tjener mangler jeg en kobling mellem de to hændelser, pungen og manden i vandet. Kunne det være Olga, der ser beundrende på ham? Kunne hun være bindemidlet mellem episoderne, der får historien til at blomstre med amoriner?
    Jeg ville nok lægge et afsnit om Olga ind til start i stedet for den lange beskrivelse af værtshuset. Så ved vi lidt om, hvad det gælder. Måske gør tjeneren alt dette for at smigre sig ind på Olga?
    Nå. Det var mange forslag.

    Liked by 1 person

    • Hej Finn. Det var mange gode forslag. Jeg er enig i at der mangler lidt information om Olga. Hun er nævnt i det andet, og i det sidste afsnit. Personkarakteristikken af Olga kan godt udbygges mere.
      De to afsnit, om pungen og manden i vandet, står hver for sig. Det er lidt med vilje, da jeg forestiller mig, at jegfortælleren/sømanden sidder på et værtshus, og fortælle sine historier til dem der gider at høre på ham. Efter et par øl, kommer historierne på stribe.

      De bedste hilsner
      Søren

      Like

  2. Erindringer fra min tid som tjener. Fint beskrevet, jeg mangler lidt den røde tråd, den lykkelige slutning, den er jeg ikke så vild med. men – jeg følte mig pludselig hensat til et af mine få besøg i Nyhavn i 60erne, så din beskrivelse danner billeder, pænt sprog, jeg kan lide den.
    hilsner ravnkilde

    Liked by 1 person

    • Hej Ravnkilde
      Mange tak for din kommentar.
      Nyhavn i 1960erne. Ja, der har vist altid været “gang i gaden” i Nyhavn, igennem tiderne. Jeg kom der lidt i 1980erne, men det var ikke mit favoritsted at gå i byen. Det var nok mere Nørrebro, og indre by. 🙂

      De bedste hilsner
      Søren

      Like

  3. Hej,
    Umiddelbart ser jeg ingen kobling mellem de to hændelser. Ikke udover, at jeg tror, Olga har studeret hp i et stykke tid, og den heltemodige redning har gjort det endelige udslag: Hun gifter sig med den flinke mand 🙂 Sød historie.

    Liked by 1 person

    • Hej Maria
      Tak for kommentaren. Der er ikke en direkte forbindelse mellem de to hændelser. Der er mere sømanden, som sidder og fortæller sine historier, på et værtshus(?) til andre gæster.
      Jeg tror også, at det var redningsmandens heltegerning, der gjorde at Olga faldt for sømanden. 🙂

      Venlig hilsen
      Søren

      Like

  4. Hej Søren
    To erindringsbilleder fra Café Øresund. De passer perfekt til fotografiet ovenfor, men mangler noget sammenhæng for at blive til rigtige historier, velskrevne og læseværdige. Jeg giver Finn ret, Olga kunne være den røde tråd — og hvad blev der i øvrigt af englænderen?
    De bedste hilsener, jesper o

    Liked by 1 person

    • Hej Jesper o
      Jeg er glad for at du synes historien passer til s/h fotoet, som for øvrigt viser publikummet på Værtshuset Øresund i Nyhavn, ca. 1910-1920. De to episoder kunne godt bindes bedre sammen, med Olga som den røde tråd, helt enig.
      Englænderen? Jamen, han fik sin pung tilbage igen, afleveret af tjeneren. Så var han klar til at fortsætte sin bytur.

      De bedste hilsener
      Søren

      Like

  5. Hej Søren.
    Herlig enkel og klar fortællestil. Det giver historien autencitet. Her fortæller en mand en historie om “der var engang”. Der er ikke så mange mystiske lag. Det var bare sådan, og det hele var måske ret tilfældigt.
    Sådan tolker jeg de to hændelser i din fortælling. Egentlig er der jo tre hændelser.
    Pungen der stjæles.
    Manden der reddes.
    Og fortælleren der finder sit livs kærlighed.

    Der er en god grund til at han kaldes overarmen og ikke hjernen. Jeg synes jeg kender denne brave gut efter at have læst din korte historie. Og jeg er helt vild med både manden og historien.
    Tak for god læsning.
    Vh
    Nina

    Liked by 1 person

    • Hej Nina Mange tak for din kommentar. Jeg er især glad for ordene: “herlig enkel og klar fortællestil” og “autencitet.” Jeg prøvede virkelig at ramme sprogstilen og ordene, som de kunne have lydt, fra en tidligere sømand og tjener. Du har ret i, at begivenhederne var tilfældige, måske ligesom hovedpersonens liv? Overarmen er et passende øgenavn til den hårdtslående tjener, som dog forbarmer sig over en fulderik som er skvattet i havnen.

      Venlig hilsen
      Søren

      Liked by 1 person

  6. Hej Søren.

    Det er en rigtig god historie, du har fået flettet sammen denne gang om ludere og lommetyve og gammeldaws sømandsliv. Jeg skimmede hurtigt kommentarerne igennem, men kan ikke se om du har lavet ændringer? (Det er en af ulemperne ved det her system …) Men som teksten står nu, synes jeg det hele hænger godt sammen med din afslutning. (Jeg læser det som om “Olga” sætter ham på prøve, mens hun har et godt øje til ham … For hun har brug for et ordentligt mandfolk.)

    Den ender i alle fald rigtig godt, og det er en meget læseværdig tekst med en troværdig beskrivelse af miljøet, synes jeg.

    Her får du lige en sætning, som du med fordel kan korte ned:

    Der var ingen som gjorde noget, for at hjælpe ham der var faldet i. (Du behøver blot at skrive: Der var ingen som gjorde noget for at hjælpe. For det er helt tydeligt at det handler om ham der er faldet i.)

    Bedste Hilsener

    Nana

    Liked by 1 person

    • Hej Nana C. Mange tak for de gode ord.Jeg har først lige nu, ændret to sætninger i min historie, efter forslag fra dig og Mette Delfs. Så tak for ændringsforslaget. 🙂

      De bedste hilsner
      Søren

      Like

  7. Hej Søren,
    God historie, hvor du får tegnet et realistisk billede af livet i Nyhavn. Jeg havde ingen problemer med at se sammenhængen med Olga. Du skriver et sted ” De to ludere kom løbende efter ham.” Jeg vil foreslå “De to ludere løb efter ham”, så er jeg som læser ikke i tvivl om retning, men det er blot en detalje. Jeg savner heller ingen rød tråd, det er en collage af indtryk fra en anden tid. Faktisk behøver han slet ikke at blive gift med Olga, men det bestemmer du naturligvis helt selv. Jeg synes din fortælling er meget levende.
    Kh
    Mette

    Liked by 1 person

    • Hej Mette
      Tak for din positive og gode kommentar. Jeg er glad for, at du kalder det en collage af indtryk fra den tid. Da jeg skrev historien, forestillede jeg mig at sømanden sad ved et bord sammen med nogle andre, og fortalte historier fra sit liv. Jeg har snuppet dit forslag, om at ændre den sætning til: “De to ludere løb efter ham”. Så mange tak for forslaget. 🙂

      De bedste hilsener
      Søren

      Like

  8. Dejlig historie og godt skrevet. Jeg har en enkelt kommentar. For at sætte ekstra fokus på afslutningen med at Hp og Olga nu har været gift i 32 år, ville jeg begynde sidste afsnit med “Så var der den aften, hvor jeg…” Og til slut ville jeg sige: “Det var den aften, Olga og jeg blev kærester. Nu har vi været gift i 32 år”.
    mvh elsems

    Liked by 1 person

    • Hej Elsems
      Mange tak for kommentaren. Jeg kan godt se hvad du mener med, at slutningen godt kunne uddybes noget mere. Jeg synes selv, at de to sidste sætninger hænger lidt i luften og svæver. Jeg tænker lige over dette.

      Venlig hilsen
      Søren

      Liked by 1 person

  9. Hej Søren.

    Herlig historie. En sømand der kan svømme. Hø hø jeg ville jo have gjort det lidt omvendt. En sømand der ikke kan svømme, men hey … Det er jo bare min syge verden, men det ved du jo 🙂

    Du skriver jo som altid medrivende og flot. Jeg har så mange billeder rumlende i hovedet lige nu, at jeg rent faktisk føler, jeg er på et værtshus. Tak for god læsning.

    Kh Uhrskov

    Liked by 1 person

    • Hej Uhrskov

      Tak for din kommentar.
      En sømand der ikke kan svømme, og som hopper i Nyhavn for at redde en mand. Ja det kunne være en interessant drejning af historien. Men så var der jo nok ikke nogen Happy Ending. 🙂
      Sjovt at billederne gjorde, at du følte at du var på et værtshusbesøg. Så er noget da lykkedes for mig i teksten.

      De bedste hilsner
      Søren

      Like

  10. Hej Søren.

    Ganske god historie om sømanden, der blev tjener og fandt sig en sød kone 😉
    Virker realistisk.
    Som fortalt på et værtshus eller lignende fungerer det at den er ligesom er delt i to-tre episoder.
    Måske kunne du gøre indledningen til afsnittet om manden i havnen og det deraf følgende (?) forhold til Olga, lidt mere betydningsfuldt? Måske bare: Så var der den aften…

    Vh. Amanda

    Liked by 1 person

    • Hej Amanda

      Det er godt at du synes at historien virker realistisk. Tak for det. Jeg har prøvet meget på at ramme jargonen, som den kunne have lydt, netop på et værtshus, hvor en gammel sømand fortæller en god historie.

      De bedste hilsner
      Søren

      Like

  11. Hej Søren Witten
    God gedigen erindringshistorie. Fortalt i et roligt tempo, som er behageligt at læse. Jeg har ingen problemer med, at de to episoder ikke er koblet sammen. Sød slutning det er så herligt, når nogen kan holde sammen i så mange år. Men han er også en fin fyr ham “overarmen”.
    Tak for god morgenlæsning.
    mvh. mm

    Liked by 1 person

  12. Hej Søren,
    Jeg springer lige over din dragehistorie – men kan fortælle, jeg engang har besøgt Draculas slot i Tranylvaien, men det er en anden historie.
    Til forskel fra ¨dine hidtidige læsere, mener jeg ikke,. der skal være noget bindeld imellem de to Nyhavns historier her. Nej, du skal bare skrive nogle flere og lade det være enkeltstående episoder fra Cafe Øresund. Meget er skrevert fra de dage, men der er sikkert også rigtig meget, som aldrig har fået lov at overleve. Faktisk har jeg været i Nyhavn dengang der var lidt liv og glade dage tilbage,. Men sidst jeg var der, var en søndag eftermiddag, hvor vi fik kaffe og lagkage!! Sådan skifter tiderne.
    Det er en rigtig god skildring du fortæller, bare sådan lige ud ad landevejn.
    Men hvis du kan ryste en lille samling sømadshistoer id af ærmet, så har du en læser!!
    Hilsen Ella

    Like

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

w

Connecting to %s