2. FARS FØDSELSDAG

”Velkommen alle sammen! Tak fordi I ville komme til min 60-års fødselsdag. Som man jo siger om rødvin: Den bliver bedre og bedre med årene.”

Vennerne nikkede, og smilede venligt til Harry. Lillian sendte sin mand et kærligt blik.

”Jeg vil lige præsentere menuen: Svampesuppe til forret, oksesteg med tilbehør. Til dessert: Is med frugt. Bagefter er der kaffe, cognac, og Petit Fours. Det foregår i de tilstødende lokaler. Endnu engang velkommen, og Bon Appetit!”

Folk klappede af fødselaren, som satte sig ned, og hviskede et par ord til sin kone. Kroens tjenere kom kørende med serveringsvogne. De øsede suppe op i tallerkenerne. Bagerst i lokalet sad Country Kalle, og spillede dansktop melodier på sit Yamaha-keyboard.

Da hovedretten var blevet fortæret, tændte en stor del af gæsterne deres cigaretter og cerutter. Tante Lisbeth gik straks hen til et vindue, og smak det op på vid gab. Hun blev stående ved vinduet, og så på rygerne, med en forurettet mine. Rygerne lod som om de ikke havde bemærket hende. Hun gik tilbage til sin siddeplads.

”DING! DING! DING!” Amalie slog på vinglasset med kniven. Hun rejste sig op. Selskabet tav hurtigt, og de drejede hovedet i retning mod Amalie. Hun kunne mærke sine svedige håndflader.

”Hømm.” Hun sank en spytklat.

”Kære Far. Tillykke med fødselsdagen. I 35 år har vi kendt hinanden. Da jeg var lille, var det mor som passede mig og Trine. Du var tit på forretningsrejser til Fjernøsten og USA. Når du endelig var hjemme, så var der altid noget regnskab der skulle ordnes. Du havde ikke tid til os børn.”

Amalie så sig om i lokalet. Der var tyst som i graven. Hendes mor så ud som om hun lige havde set et spøgelse.

”Vi savnede din opmærksomhed. Og din kærlighed. Har du nogensinde elsket os?” Hendes stemme knækkede. Hun følte lige i det sekund en voldsom tristhed. Hun trak vejret hurtigt.

”Amalie! Det ved du da. Far har altid elsket jer.” Lillian havde rejst sig, og stod nu med armene bredt ud til siden, som en Kristusfigur i marmor.

”Jeg har mere at sige, mor. Den eneste gang, du viste os din fulde opmærksomhed, var når du uddelte lussinger til mig, Trine og mor.”

”SÆT DIG NED! DU ER JO FULD! Sæt dig så ned, Amalie. Lillian så fortvivlet ud.

”Jeg er ikke færdig. Mor, du var også vores plageånd. Hvis du ikke kunne tumle os, så sagde du: ”Vent I bare til far kommer hjem!” Du vidste godt at han ville slå os. Og du frydede dig over det.”

Amalie så på sin søster. Men søsteren sad med bøjet hoved, og stirrede ned i dugen.

”Far. Når I holdt fest med jeres venner, så gemte vi os i kælderen. Trine og jeg slukkede lyset, og vi faldt ofte i søvn på betongulvet i tørrerummet. Der var ingen af jer, som bar os op i seng. I faldt begge to omkuld i sofaen, eller på gulvtæppet, bevidstløse af druk.”

Faren rejste sig op. Han hev lidt op i bukserne, som hang neden for hans store mave. Han trak vejret tungt.

”Er du færdig? Nu har du fået sagt, det du ville. Sæt dig ned, og hold kæft!”

Amalie så på ham, med vrede øjne.

”ELLERS, SÅ HVAD? VIL DU SLÅ MIG? HVAD, FAR? VIL DU?”

Faren satte sig ned. Han kiggede på sin kone, uden at sige noget. Amalie tog en tår af sit glas. Tante Lisbeth lagde en beroligende hånd på hendes skulder. Amalie trak sig væk, med en voldsom armbevægelse.

”Trine. Hvorfor siger du ikke noget? Er du bange?” Søsteren sad stadig med bøjet hoved. Hun reagerede ikke på ordene.

”Det værste er din alkoholisme. Forstår du det far? Det skide drikkeri har ødelagt dig selv. Og vores liv. Ved du det?” Hun kunne mærke gråden var på vej. Hendes hals snørede sig sammen.

Amalie gik ud af krostuen. Hun tog sin frakke i garderoben. En tjener stod ved indgangen, og gloede på hende. Han åbnede døren, og hun gik ud. Amalie gik ned ad poppelalléen. Hun så sig aldrig tilbage.

Advertisements

33 thoughts on “2. FARS FØDSELSDAG

  1. Hej Søren!
    Super – nu virker det 🙂
    Jeg kan rigtig godt lide din tekst, hvor du faktisk lægger op til et vendepunkt, da tante Lisbeth går hen og åbner vinduet. Uha, tænker jeg, nu skal de have et opgør om rygning, passiv rygning og hvad ved jeg, men du har noget andet i ærmet.
    Vendepunktet er temmelig overraskende, for indledning er jo relativt idyllisk – godt fundet på og sikkert en ikke helt ukendt problemstilling, bare synd for Amalie, at de to andre kvinder ikke har modet til at bakke hende op. Fin afslutning.
    Sprogligt har jeg ikke noget at udsætte – det kører rigtig fint. Blot en enkelt, pedantisk lille ting: “I” i flertal skal være med stort 😉
    Tak for den – hyggeligt at læse noget fra dit tastatur igen 🙂
    KH
    MOH

    Liked by 1 person

    • Hej Maybritt

      Godt at du kunne lide min historie.
      Jeg har prøvet at skabe en kontrast, mellem den rolige, idylliske og måske genkendelige indledning, og, Amalies direkte og konfronterende tale til sin far.
      Tak fordi du blev pedantisk, og rettede mine “i”er skrevet med småt. Det er sådanne detaljer jeg nemt overser, og som selvfølgelig skal rettes. 🙂

      De bedste hilsner
      Søren

      Like

  2. Hej Søren
    Excellente vendepunkt som er til at få øje på. Din tekst glider glimrende derudaf og scenen er detaljeret sat.
    Jeg har ikke noget negativt at sige, Amalie er stærk, synd at de ikke fik hjælp tidligere.
    Hilsen
    Anne

    Liked by 1 person

    • Hej Anne

      Tak for din kommentar.
      Jeg er glad for at du skriver at Amalie er en stærk person. Hun lader sig ikke stoppe af de tre andre familiemedlemmer. Det er rigtigt, at det ville have været godt, hvis familien havde fået hjælp tidligere. Det tænkte jeg ikke lige på, før du skrev det i din kommentar.

      De bedste hilsner
      Søren

      Like

  3. Hej Søren

    Dejlig og letkørende tekst. Jeg tænkte ned gennem teksten, at NU kommer vendepunktet, nå ikke, men så NU, nå heller ikke, men så NU da …
    Der er noget Festen over din historie, men det tror jeg, at du ved 😉
    Kh. Helle

    Liked by 1 person

    • Hej Helle

      Tak for ordene: “dejlig og letkørende tekst”.
      Jeg har set filmen Festen af Thomas Vinterberg. Den er fremragende, og med gode skuespillere i den. Min historie kunne godt minde lidt om den film. Men det var en svensk film: “Återträffen”(2013), som jeg blev inspireret af. Den handler om en gammel-elevfest, hvor en kvinde konfronterer mobberne fra skoletiden, i sin tale ved festbordet.

      De bedste hilsner
      Søren

      Like

  4. Hej Søren,
    En rigtig god tekst du har fået lavet. Det starter hyggeligt med familie og mad. Historien glider roligt af sted og folder dramaet ud efterhånden som Amalie får holdt sin tale. Godt vendepunkt og god afslutning. Synd at hun ikke fik opbakning fra sin søster, som nu bare kan sidde alene tilbage med familien. Vi vælger ikke selv vores familie, men vi vælger om vi vil være sammen med dem. Tak for historien. Det var god læsning.

    Kh
    Mette

    Liked by 1 person

    • Hej Mette

      Tak for din positive kommentar.
      Jeg synes også at Amalie havde fortjent at få opbakning, fra sin søster eller andre. Hun er en stærk kvinde, og skal nok klare sig fremover.

      De bedste hilsner
      Søren

      Like

  5. Hej Søren

    Glimrende historie, der sprogligt flyder rigtigt godt. Som Maybritt siger, tror man først at vendepunktet kommer ved vinduet, og det virker rigtigt fint, at her bliver man snydt en smule.
    Når talen så kommer, sidder jeg og håber på at det ikke handler om incest, og det gør det så heldigvis heller ikke, for alkoholmisbrug i en udadtil velfungerende familie er rigeligt i sig selv. Faktisk kan jeg rigtig godt lide ved historien at det handler om alkoholmisbrug i samfundets bedre lag (eller sådan læser jeg det i hvert tilfælde?) og at moren ikke bare er offer, men medskyldig.

    God historie, flot skildret og rent sprogligt har jeg intet at udsætte.

    K.H.

    Nana

    Liked by 1 person

    • Hej Nana

      Tak for din gode kommentar.
      Ja, det handler om et alkoholmisbrug i en familie, i den øvre middelklasse. De er ikke stenrige. Jeg tror ikke at jeg kunne skrive om incest. Alkoholmisbrug og vold er slemt nok i forvejen. Moren er både offer for vold, og medskyldig i farens vold mod børnene. Godt at Amalie er stærk nok til at sige fra, i en alder af 35 år.

      De bedste hilsner
      Søren

      Liked by 1 person

  6. Hej Søren.
    En fest begynder, så nydeligt. Man glæder sig til at følge med i den. men Amalie klarer ikke at spille med på komedien. Hun har fået nok. Barndommens minder bliver serveret for gæsterne, og hun forlader festen. Hvor er det en god, men også sørgelig historie der bliver fremrullet her. Man får helt ond i maven, af at tænke på de to søstres opvækst.
    Kh Marli

    Liked by 1 person

    • Hej Marli

      Mange tak for din gode kommentar.
      Amalie har besluttet ikke at spille med i det overfladiske spil mere, som du skriver. Hun er modig, men forlader alligevel festen. Familien kunne tidligere nok have haft gavn af hjælp udefra.

      venlig hilsen
      Søren

      Like

  7. Hej Søren
    De første fire strofer, får du skrevet med så tilpas ildevarslende mangel på hygge, at man næsten kan gætte, at noget ulmer. Og det gør det så sandelig også. Et rigtigt opgør, lige ud af posen og i alles åsyn. Det er opskriften på familiedrama, når det er bedst.
    Det er en velskrevet opgavebesvarelse, der sidder lige i skabet.
    – Nielsdatter

    Liked by 1 person

  8. Hej Søren

    Uha for en fødselsdag. Det begynder i fin stil og bliver væltet af en datter, der siger alt det, man ikke siger på sådan en dag. Jeg kommer til at tænke på ’60 års fødselsdag’ med Henning Moritzen i hovedrollen.
    Teksten er flot og levende. Meget tydelig og nærværende. Og man får lyst til at læse!

    Min eneste anke:
    “Faren rejste sig op. Han hev lidt op i bukserne, som hang neden for hans store mave. Harry trak vejret tungt.”
    Jeg troede lige, da jeg læste det, at der pludselig var tale om to forskellige personer. Måske skulle ‘Harry’ udskiftes med ‘han’. Eller også læser jeg skævt 🙂

    Tak for en god historie, der desværre nok kan være alt for sand, og som dog sjældent kommer frem ved hyggelige familiefester!

    Bedste hilsner fra Anne

    Liked by 1 person

    • Hej Anne

      Tak for kommentaren.
      Der er flere som har skrevet at min historie minder om Thomas Vinterberg’s gode film: Festen, med Henning Mouritzen som faren.
      Jeg har set den fremragende film Festen. Men, inden jeg skrev denne historie, så havde jeg lige set en svensk film: “Återträffen”(2013). Den handler om en gammel-elevfest, hvor en kvinde holder en stærk tale. Hun gør op med mobberne, fra hendes skoleklasse.

      Det er godt set; din anke mod at bruge begge ord: faren og Harry.
      Det vil jeg ændre i teksten. Tak for det.

      De bedste hilsner
      Søren

      Like

  9. Hej Søren.

    Fin og velkomponeret historie med et klart vendepunkt, der nærmest kommer som det berømte lyn fra en skyfri himmel. Smart fif med rygerne og vinduet, der demonstrativt åbnes. Jeg hoppede i og troede, det nu skulle handle om rygning, passiv rygning osv 😉
    Jeg får faktisk ondt af Harry, for det vigtige opgør med fortiden burde være taget forinden, synes jeg. men ved godt det ikke altid er let.

    Vh. Amanda

    Liked by 1 person

    • Hej Amanda

      Tak for din gode kommentar.
      Det afsnit med rygerne, og vinduet der åbnes, var faktisk lidt tilfældigt. Det var mest for at skrive noget om gæsterne til festen, og, for at lave et mellemafsnit, inden Amalie holdt sin tale.

      Du har ret i at det ikke er let, hverken for Amalie, søsteren, moren og faren. Familien kunne godt have haft brugt noget hjælp tidligere, til at løse op for problemerne.

      De bedste hilsner
      Søren

      Like

  10. Hej Søren
    Jeg var allerede fra starten indstillet på “Festen”, at denne fars bagside skulle udstilles. Det skete så også.
    Du bruger en objektiv fortæller, et kamera, som ser og hører. Det fungerer godt. Personerne kommer til orde med replikker, og der er mange, og det fungerer også godt.
    Fordi jeg netop havde ventet sådan en drejning, så blev jeg ikke overrasket. Du ville have overrasket mig mere, hvis der var sket noget andet.
    Men der er mange gode og levende billeder, jeg ser det hele for mig.
    Vi må være lidt tilbage i tid, dengang man måtte ryge inde på kroen, altså før 2007 😉
    Jeg oplever endda at vi er endnu længere tilbage, måske fordi jeg kun kender den slags selskaber fra min barndom.
    En par psykologiske ting forstyrrede mig.
    Jeg synes, Amalie går lidt for lige på og hårdt. Hun virker som et stort barn, men det kan hun jo ikke være, når faderen er 60. Men jeg ville synes, at hun skulle begynde sin tale lidt mere forsigtigt og så trappe op. Efter faderens bemærkning ser Amalie skræmt ud. Det passer ikke med det mod, som hun udviser ved at sige som hun gør. Hun er ikke skræmt. Jeg synes hellere, at hun skule være vred og kold overfor faderens bemærkning.
    Hun går jo alligevel sin vej, og det har hun vel vidst.

    “Harry trak vejret tungt” Jeg mener også, der skal stå “Han trak vejret tungt.”

    Hilsen
    Marie

    Liked by 1 person

    • Og jo, vi må være ganske langt tilbage i tid, for det er kun herrerne, der ryger, og moderen er vist hjemmegående.
      Det var dengang, mor truede børnene med, at de bare kunne vente til far kommer hjem. Det var ganske almindeligt engang. Der, hvor min søn var i dagpleje, kom dagplejemoderens børn i seng til far kom hjem, og så trak hun skuffen med grydeskeer ud og viste mig dem. Derefter forlangte jeg min søn flyttet til en anden dagpleje.
      Da min mor var barn, har hun fortalt, at min morfar, som var handelsrejsende sagde til min mormor, at børneopdragelsen måtte hun selv klare, for han ville ikke slå sine børn, når han endelig var hjemme i weekenden. Deraf gætter jeg, at det var et almindeligt opdragelsesmønster, at faderen var autoriteten, hvis opgave det var, at revse børnene, men det er jo også næsten 100 år siden.

      Liked by 1 person

    • Hej Marie

      Tak for dine gode og grundige kommentarer.
      Du har mange gode iagttagelser, og vigtig kritik af min tekst.

      Tidspunktet for historien er vores nutid. I dag.
      Der pointerer du noget ret vigtigt: der ryges indenfor på kroen. Det er kun herrerne som ryger, ikke kvinderne.
      Det giver læseren en anelse om, at historien foregår for rigtig mange år siden.
      Jeg går lige i tænkeboks omkring dette problem.

      Amalie er 35 år gammel i historien. Hun går direkte og hårdt på, i sin tale til faren. Jeg tror at hun har forberedt den tale, et stykke tid i forvejen. Du har helt ret i, at hun er modig i situationen.

      Du skriver, at det virker forkert, at Amalie ser “skræmt ud”.
      Du har helt ret. Hun er nærmere: vred, hidsig, ophidset. Det vil jeg ændre i teksten. Godt set.

      Jeg ændrer også Harry til han, i den sætning. Så tak for det.

      De bedste hilsner
      Søren

      Like

  11. Enig med marie: Faderen har revselsespligten, moderen kun undtagelsesvist. Kender godt den der: Du kan vente, til far kommer hjem! Dengang havde mænd et næsten muslimsk forhold til kvinder, det er da heldigvis ændret siden halvtredserne.
    Nå, det er egentlig din historie, Søren, det drejer sig om. Også jeg synes, det minder for meget om “Festen”. Datterens tale er til gengæld fuld af tvivl og nervøsitet og de kampe, hun har med det. Det har du skildret fint. Denne fødselsdagsfest ender under alle omstændigheder anderledes, end faderen (og moderen) havde forestillet sig.

    Liked by 2 people

    • Hej Finn

      Som jeg skrev til Marie, så foregår historien i dag/nutiden. Så når Amalie er 35 år, så er revselsen sket i 1980’erne. Jeg tror at det først blev forbudt at revse sine børn i 1990’erne?
      Der er noget omkring herrernes rygning, og perioden, som jeg skal have rettet op på.

      Du har selvfølgelig lov til at mene, at min historie minder for meget om Vinterbergs gode film Festen. Det er der flere som har skrevet, i deres kommentarer. Jeg har set Festen.
      Du har en god pointe i, at man skal ikke efterligne andres værker alt for meget.

      Da jeg skrev denne historie, havde jeg lige set en svensk film: “Återträffen” på dansk: Gensynet(2013). I den film gør hovedpersonen op med sine mobbere, i sin tale, holdt ved en gammel-elevfest, 20 år efter skoletiden. Jeg tror, at jeg blev inspireret af hendes mod. Filmen bygger i øvrigt på en sand historie, og er skrevet af mobbe-ofret. Hun spiller selv hovedrollen i filmen.

      De bedste hilsner
      Søren

      Like

  12. Hej Søren

    Fin historie, med en fornem opbygning. Falsk vendepunkt med rygeriet. Som dine andre læsere troede jeg det ville ske der, men det er bare et eksempel på den egoisme, der er kendetegnende for føsselaren.
    Faren ved din historie er, at den dramatisk ligger tæt op ad Vinterbergs film “Festen”.
    De. fortælling er jo fortalt. At det så ikke er incest, er bare en lettelse for læseren. Det er næsten ikke til at læse om.

    Det er sjovt at opdage hvor meget det betyder, hvilke “briller” man som læser har på, når man læser en historie.
    Det betyder så meget mere end man egentlig går og tænker over.
    Tak for god underholdning

    Vh Nina

    Liked by 1 person

    • Hej Nina

      Tak for din gode kommentar.
      Der er flere som synes, at min historie ligner Vinterbergs film Festen lidt for meget.

      Jeg var mest inspireret af en god svensk film som hedder “Återträffen”(2013).
      Den handler om en ung kvinde, som i sin tale ved en gammel-elevfest, gør op med sine mobbere, 20 år senere. Filmen er lavet af mobbeofret, og hun spiller selv hovedrollen.
      Jeg blev inspireret af hendes mod, til at kontakte mobberne fra hendes skoleklasse og tale med dem, før hun lavede sin film.

      Jeg har selvfølgelig set Festen. Det er vigtigt at man tænker over, ikke at kopiere eller efterligne andres bøger og film, når man selv skriver sin historie. Men vi har lov til at lade os inspirere af andre. 🙂
      Jeg tror ikke at jeg vil kunne skrive om incest. Det er så forfærdeligt at det sker.

      De bedste hilsner
      Søren

      Liked by 1 person

  13. Hej Søren.

    Det var da noget af et vendepunkt, du er disket op med. Ikke lige det jeg havde set komme, men stærkt gjort. At rejse sig og holde den tale har krævet mod. Gad vide hvad der har fået hende til at grave det frem efter 35 år. Nå det er jo lige meget. Faktisk troede jeg, der ville komme et vendepunkt mere, da vi kom til hendes beskrivelse af, hvordan de har måtte sove på et betongulv i kælderen. Jeg troede, en af hans venner var listet derned for at … Nå men du har da heldigvis ikke min syge tankegang. 🙂

    Flot tekst. Glæder mig til at læse den næste.

    Kh Uhrskov

    Liked by 1 person

    • Hej Uhrskov

      Tak for din gode og engagerede kommentar. Det er altid interessant, når man som læser digter videre på en historie. Det viser engagement og interesse.
      Jeg har læst din historie, og vender tilbage med en kommentar.

      De bedste hilsner
      Søren

      Like

  14. Hej Søren,
    Du er en god fortæller. Har ikke rigtigt læst kommentarerne, men historien minder selvfølgelig om Festen, hvad andre sandsynligvis også har nævnt? det er så også ok, for der er flow i din historie, og hvad sker! En rigtig 80ér slutning, – du må selv om, hvad det ender med.!!
    Hilsen Ella

    Liked by 1 person

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s