4. REGNSKABETS TIME

Koncernchef Mommsen stod for enden af det massive mahognibord. Han fumlede med fjernkontrollen til projektoren, og bandede indvendigt: ”Det lort. Jeg var næsten færdig.” Rundt om bordet sad firmaets øverste ledere. De kiggede alle sammen på Mommsen, men ingen af dem turde sige noget. Omsider fik han projektoren til at skifte billede.

”Som i kan se på grafen, så viser den et samlet underskud på 3 milliarder, for 3. kvartal i år. Det er ikke et godt resultat. Det skyldes den faldende oliepris på verdensmarkedet. Konsekvensen af dette resultat er, at vi skal sige farvel til 1500 medarbejdere, i vores offshore afdeling.”

Mommsen tog en tår af sit glas. ”Træk vejret, helt ned i maven”, tænkte han.

”I forhold til pressen, så har Jens og jeg aftalt, at der bliver mig som kommenterer det på TV. Det virker mest troværdigt, at det er mig som står på mål, i denne svære situation. Der er ingen grund til bekymring. Koncernen skal nok overleve. Er der nogen spørgsmål, til tallene i kvartalsregnskabet?” Mommsen så undersøgende på sine trofaste medarbejdere. En kvinde rejste sig op. Hun var den eneste kvinde i lokalet.

”Jeg vil gerne spørge dig; når nu regnskabet ser sådan ud, er der så ikke plads til lønforhøjelser i år?”

Mændene i lokalet så på hinanden. Koncernchefens mund stod på klem, som om han var gået i stå midt i en sætning.

”Jeg forstår ikke hvad du mener. Gentag venligst spørgsmålet.”

”Jo. Min ældste datter er lige startet på handelsskolen. Hun har ikke kunnet finde et kollegieværelse. Så nu bor hun på et lejet værelse, og det koster 5000 kr. om måneden. Jeg er nødt til at hjælpe hende, med penge til mad, tøj, bøger, internet og transport.”

”Javel. Men, hvad har det med kvartalsregnskabet at gøre?” Mommsen tabte fjernkontrollen til projektoren på gulvet, med et brag.

”Om en måned, har jeg arbejdet her i firmaet i 20 år. Jeg har fået det her kontor til at skinne, så det var klart og parat til jeres morgenmøde.”

”Gør du rent?”

”Ja.”

”Nå! Okay. Hvad laver du så her på vores møde?”

”Jeg har talt med min afdelingsleder om en lønforhøjelse. Hun lovede at sige det videre, højere oppe i systemet. Nu har jeg ventet på et svar i et år. Min økonomi kan ikke løbe rundt. Jeg blev skilt for tre år siden, og ham stodderen nægter at betale hustrubidrag til mig. Jeg har fire børn. Er du klar over, hvad børnetøj og sko koster i dag?”

”Øøh, nej. Nu synes jeg du skal gå.”

”Gu’ vil jeg ej! Jeg knokler her, hver eneste dag. Vasker gulve, og ordner toiletter. Du skal høre på mig.”

Mommsen bøjede sig ned, og hviskede nogle ord til sin sekretær. Sekretæren rejste sig, og gik hen til kvinden. ”Du kommer lige med mig,” sagde han myndigt, og tog fat i hendes arm.

”Slip mig, din idiot!” En leder, som havde siddet ved hendes side, tog hårdt fat i den anden arm, og hev hende væk fra stolen.

”Giv så slip! Svin! Røvhuller!”

De to mænd førte hende ud igennem kontorets dør. De tilbageværende kunne høre hende råbe højt, mens hun blev ført hen mod elevatoren. Mommsens sekretær kom tilbage. Han var forpustet, og ildrød i hovedet.

”Find ud af hvad hun hedder. Vi kan ikke bruge sådan en ballademager i firmaet. Sørg for at hun ikke møder i morgen,” sagde Mommsen.

Sekretæren nikkede. Han rettede på sit slips, og så meget selvtilfreds ud.

Advertisements

6 thoughts on “4. REGNSKABETS TIME

  1. Hej Søren

    Rigtig fin tekst om de usynlige eksistenser i en virksomhed. Det sætter overskriften i relief. Tingene forløber sig absolut ikke som forventet, (det hele tager en temmelig absurd drejning i forhold til de kæmpe problemer firmaet står overfor) så i forhold til opgavebeskrivelsen er den ged barberet! Det at sekretæren kan finde selvtilfredstillede i at hævde sig over for regøringsassistenten er tillige fornemt “show”, synes jeg, da det viser at selv krisen i firmaet ikke gør manden mere menneskelig.

    Jeg har ikke så meget konstruktivt at komme med, ud over at jeg ikke synes denne sætning fungerer optimalt: De kiggede alle sammen på Mommsen, men ingen af dem turde sige noget, som den kvikke bemærkning om: ”teknikkens vidunder.” (Jeg kan imidlertid ikke lige forklare, hvorfor jeg ikke synes den fugerer … Håber, du tilgiver mig!)

    Well done!

    Mange hilsener

    Nana

    Liked by 1 person

    • Hej Nana

      Tak for din positive kommentar.
      Ja titlen er dobbelttydig, som du skriver. Der er faktisk hele tre regnskaber, der gøres op i historien.
      Du har ret i, at der er krise i firmaet, og at sekretæren er en kold selvhævdende type. Det er “business as usual”, og firmaet overlever nok også at skulle fyre de 1500 medarbejdere.

      Jeg har forkortet den sætning som du nævnte i din kommentar. Da jeg læste sætningen igen, kunne jeg godt høre at den skurrede i mine ører. Så tak for det.

      De bedste hilsner
      Søren

      Liked by 1 person

  2. Hej Søren
    Spurv i tranedans. Modigt gjort af rengøringsmadammen – det ku`da bare mangle, at hun skulle vente og vente. Du får stillet de to verdener fint op mod hinanden via sproget. Hendes er jordnært og bramfrit deres er noget uforståeligt økonomisk uigennemskueligt noget.
    Jeg er måske efter endt læsning lidt skuffet over alle de mænd, der bare sidder der og glor dumt.
    Mommsen er et skægt navn at vælge, får tankerne hen på skat og økonomi.
    khmille

    Liked by 1 person

    • Hej Mille

      Tak for kommentaren.
      Rengøringsdamen er modig. Det synes jeg også. Men konsekvensen af at hun siger sin ærlige mening, er hård. Hun bliver fyret af koncernchefen. Jeg er glad for, at du har lagt mærke til forskellen i sproget. Det prøvede jeg også at fokusere på, da jeg skrev teksten.

      Mommsen er faktisk et ægte (tysk) efternavn. Jeg valgte det, fordi det minder om momsen på dansk. 🙂

      De bedste hilsner
      Søren

      Liked by 1 person

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s