5. DEN VEMODIGE DRAGE

I landet Transsylvanien boede der en konge som var meget ulykkelig. Hans eneste datter Prinsesse Silvana, havde været bortført i to år. Hun forsvandt på en solskinsfyldt sommerdag, i den store Grumlingeskov. Kongen havde samlet sine riddere, og lovet dem en belønning af guld, og muligvis et ægteskab med prinsessen, hvis de kunne finde hende, og befri hende fra sine bortførere. Mange riddere havde meldt sig, til den ærefulde og farlige opgave. Alle drog de ud for at finde prinsessen. Ingen af dem var nogensinde vendt tilbage til slottet.

Ridder Harald kæmpede sig vej igennem det tætte krat på bjerget. Hans sværd ryddede planter og småtræer. Endelig stod han foran Ildungrotten. Landsbyboerne havde fortalt ham om grotten. De troede at prinsessen blev holdt fanget der.

Hulen var mørk og kold. Harald tændte en fakkel som oplyste klippevæggene. Han så en smal tunnel, der førte længere ind i hulens dyb. Lige med et stivnede han. En uhyggelig lyd brød stilheden: ”ROOOAAARRR, ROOOAAARRR.”

Harald fortsatte fremad i tunnelen. Pludselig faldt han over noget på jorden. Han samlede faklen op, for at se hvad det var. Hans blod isnede. Tre skeletter lå i en bunke. Deres skjolde og sværd lå ved siden af dem. Synet af skeletterne, tog noget af modet fra ham. Til sidst udvidede tunnelen sig, og han befandt sig i et stort rum. Han kneb øjnene sammen, og kiggede rundt. I den fjerneste krog kunne han se noget bevæge sig.

FUUUUUOOOOSSSHH!

En kæmpe ildflamme fløj gennem luften. Harald kastede sig ned på jorden, og undgik at blive ramt af flammen. Lidt efter samlede han sværdet og skjoldet op. Han blev siddende på hug, gemt bag skjoldet. Han kunne se en stor grøn tingest bevæge sig langsomt hen imod ham. Han sad lammet, og kunne kun se på at det grønne kom nærmere og nærmere.

”HVEM VOVER AT FORSTYRRE MIN SØVN!” gjaldede det højt.

Harald rejste sig op. Han holdt skjoldet foran sig.

”DET GØR JEG! RIDDER HARALD, KONGENS MAND!”

FUUUUUOOOOSSSHH!

Flammen ramte væggen, tre meter over hans hoved. Instinktivt gik han et skridt baglæns. Nu kunne han se den grønne tingest tydeligt. Det var en grim og ildelugtende drage. Han råbte:

”JEG ER KOMMET FOR AT BEFRI PRINSESSEN! SLIP HENDE FRI. SÅ VIL JEG SKÅNE DIT LIV!”

Dragen lagde sig ned, med hovedet hvilende på sine forben. Den sukkede højlydt:

”Endnu en idiot der er kommet for at befri prinsessen. Det begynder at blive ensformigt.”

Dragen lukkede øjnene. Harald nærmede sig forsigtigt. Til sidst stod han lige foran dens enorme hoved. Stanken fra dens mund gjorde ham utilpas. Det så næsten ud som om den var faldet i søvn igen. Harald løftede sit sværd, og skulle lige til at hugge det ned i skallen på dragen. Nu var den lysvågen. Den stirrede på ham med sine gule øjne. Dragens blik fik Harald til at tøve. Han sænkede sværdet.

”Hvor er prinsesse Silvana. Lever hun endnu?” spurgte han dragen.

”Ja ja. Hun er ved at lave mad. Hvorfor?”

”Jeg er jo kommet for at befri hende.”

”Hvornår lærer i fjolser det? Jeg vinder hver gang over jer riddere.”

”Måske kan vi forhandle om det?” foreslog Harald.

”Hm. Hvad har du at tilbyde, inden jeg dybsteger dig?”

”Jeg skåner dit usle liv. Du får frit lejde. Du kan forlade hulen, og rejse hvorhen du vil.”

”Se, nu snakker vi! Hvad med prinsessen? Følger hun med mig?”

”Nej. Jeg har lovet kongen at bringe hende tilbage til slottet, i live.”

”Hun er ret god til at lave mad. På den anden side, så er jeg træt af at bo her i hulen. Det er temmelig kedeligt. Jeg vil gerne besøge min fætter i Georgien. Ham har jeg ikke set i trehundrede år.”

”Ja, så er det sandelig på tide.”

Dragen lo, og smilede til Harald:

”Vi to, kan sagtens finde ud af noget. Du kan tage med til Georg…”

”Hvad fanden foregår der her?!” afbrød Prinsesse Silvana.

”Vi har aftalt, at du tager tilbage til slottet,” svarede dragen.

”Jeg har måske ikke noget at skulle have sagt?” Silvana stod med begge hænder i siden.

”Joo, du kan…”

”Jeg skrider nu.”

Så gik prinsessen sin vej. Ridderen og dragen gloede fåret efter hende.

Advertisements

16 thoughts on “5. DEN VEMODIGE DRAGE

  1. Hej Søren,
    Humoristisk eventyr med en fandenivoldsk prinsesse og en drage der efterhånden keder sig. Der er flere konflikter i din fortælling, som hele tiden tager en ny drejning. Det kan jeg rigtig godt lide. Og hvorfor skal drager i øvrigt altid nedkæmpes, din udgave er meget sjovere. Dialogen mellem ridder og drage er fornøjelig og begge skuffes de sørgeligt af en prinsesse, der kan klare sig selv. Sikke en fantasi. Tak for eventyret.
    Kh
    Mette

    Liked by 1 person

    • Hej Mette

      Mange tak for din positive og sjove kommentar. Jeg er enig i, at drager fortjener at leve, i stedet for altid at blive dræbt af en eller anden ridder.

      “En fandenivoldsk prinsesse” er et herligt udtryk, og det passer godt til Prinsesse Silvana.

      De bedste hilsner
      Søren

      Like

  2. Hej Søren.

    Skægt eventyr med god pointe. Prinsessen kan klare sig selv – og havde åbenbart ellers ikke noget mod at bo hos dragen, siden hun bare kan gå.
    Rart at der sniger sig væsner ind efter opgaven om dem er afsluttet 😉

    vh. Amanda

    Liked by 1 person

    • Hej Amanda

      Prinsesse Silvana kan sagtens klare sig selv. Jeg tror at, også hun var blevet ret træt af tilværelsen i dragens hule. Nu fik hun så en chance for at blive fri, og hun greb den. 🙂

      De bedste hilsner
      Søren

      P.S. Denne historie, kunne godt have været en besvarelse af opgaven med et møde med et væsen. 😉

      Like

  3. Hæ, hæ, Søren. Et klipperum er for mig det sted, hvor en video sammenklippes af et par teknikere, der har travlt med at færdiggøre filmen inden udsendelsen. Men – det svarer meget godt til den ironiske afstand, du selv tillægger dit emne, og jeg kan godt li, at prinsessen bor hos dragen.
    Dejligt humoristisk!

    Liked by 1 person

    • Hej Finn
      Tak for din kommentar. Du er som sædvanlig præcis, med dit falkeblik. Klipperum er noget som de bruger i tv- og filmbranchen. 🙂 Så det retter jeg. Tak for det.

      Ja, det er et umage og sjovt par: prinsessen og dragen. Hun bor der ikke frivilligt. Hun greb friheden, da hun fik chancen for det.
      Godt at både ridderen og dragen overlevede duellen på liv og død. 🙂

      De bedste hilsner
      Søren

      Like

  4. Hej Søren .
    Et dejligt lille eventyr.
    Ha-ha. En prinsesse med sin egen vilje. Jeg tror hun har kedet sig bravt på slotte, og nu keder hulen og dragen hende. Hun er sikkert på vej, videre ud i den vide verden verden, for at finde nye eventyr.
    Kh Marli

    Liked by 1 person

  5. Hej Søren

    Dejligt med et eventyr med en moderne tvist. Det er ingen tvilv om, at det er prinsessen, der har buskerne på. Rigtig sjovt fundet på!

    Eneste indvending er, at dragen måske lader sig overtale lidt for nemt. Men på den anden side er det vel ikke hver dag, han sådan får tilbudt frit lejde, så han kan blive familie sammenført? (Men du kunne måske også tilbyde lidt materielle goder oveni, for drager er vel også lidt korrupte?)

    Nej, nu sidder jeg og fabulerer videre på din historie (sorry!), som virkelig fik smilet frem hos denne læser 🙂

    Alle tiders konflikt!

    K.H. Nana

    Liked by 1 person

    • Hej Nana

      Tak for din sjove og gode kommentar.
      Jeg er rigtig glad for, at du kunne se kombinationen af et traditionelt eventyr, blandet op med et moderne tvist. Og du har ret: rollerne bliver byttet om, prinsessen har ikke brug for en ridderlig befrier. Hun rider selv ud på nye eventyr

      En korrupt drage! 🙂 Ja det var en god ide. Gad vide, hvad jeg kan bestikke en drage med? Hvad spiser en drage for øvrigt?

      De bedste hilsner
      Søren

      Liked by 1 person

  6. Hej Søren

    Prinsessen er kvik og handlekraftig, dragen er doven og keder sig, og ridderen er modig og enfoldig. det er da lige det der skal til, for at skrive et anderledes og meget morsomt eventyr. Sprog og handling matcher fint og scenen i klippehulen ser jeg tydeligt for mig. Det eneste jeg ikke rigtigt får til at passe er titlen. Jeg kan ikke få øje på det vemodige i denne drage.

    Jeg vender om og følger smilende i hælene på prinsessen. Der vinker mange eventyr forude, er jeg overbevist om.

    Kh Livsglæde

    Liked by 1 person

    • Hej Livsglæde

      Tak for din positive kommentar.
      Du har helt ret i at titlen er misvisende. Vemodig betyder trist, ked af det. Men dragen er ikke trist. Den keder sig bravt. Jeg tænker lige over det.

      Jeg tror også, at prinsesse Silvana frejdigt rejser ud på nye eventyr. Det kunne være sjovt, at skrive en fortsættelse på historien.

      De bedste hilsner
      Søren

      Liked by 1 person

  7. Hej Søren
    Så fik jeg da læst dit eventyr om den vemodige drage.
    Det er et herligt eventyr! Jeg kan godt lide, at dragen er til at forhandle med 🙂 !
    Der er varme og humor i eventyret og også endda en selvbestemmende kvinde mellem en drage og en ridder. To stærke personligheder.
    Hun har ikke lyst til at blive forhandlet om.
    Eventyret slutter lidt brat, men måske siger det, hvad det skal. Man kan selv digte videre.
    Tak for læsning!
    Bedste hilsner fra Anne L.

    Like

  8. Hej Søren
    Et gammelt eventyrtema vendt rundt, herligt.

    Jeg kan vældig godt lide dragen der har brug for en husholder til madlavning – og hvad ved jeg. Med sin rædsomt dårlige ånde har den svært ved at få et tættere samliv med prinsessen, og ønsker det måske heller ikke.

    Det virker på mig som om dragen mest af alt har brug for en at snakke med, det er ridder Haralds særlige styrke – de andre riddere har åbenbart kun forsøgt sig med sværdet, uden held.

    Dragen truer med at dybstege ridderen, som tilbyder den frit lejde til at forlade grotten. Har den ikke hele tiden kunnet det? Hvorfor er den ikke bare gået hvis den så gerne vil besøge fætter?

    Historien slutter noget brat lige som du har lagt op til et virkelig originalt husligt skænderi mellem drage og prinsesse! Det gad jeg godt læse meget mere om.

    De bedste hilsener fra jesper o

    Like

  9. Hej Søren God historie med en sjov drejning, ja og hvorfor skal dragen ikke havde lov at leve. Heller ikke så tit at prisesser skælder ud når de nu skal reddes. Tak for den.
    med venlig hilsen
    Mimi

    Like

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s