Fædrelandets stolte sønner og døtre

 

FÆDRELANDETS  STOLTE  SØNNER  OG  DØTRE

Skrevet af Søren Witten. 2013.

 

“Vi fryser ihjel Det er så koldt

Stakkels dig! Men snart bliver det varmt

Det bliver 800 grader Du kan stole på mig”

(EBBA GRÖN:  “800 grader”)

Premierløjtnant Jurij lytter interesseret til rocksangen, som de spiller i Radio Moskva. Han tager et sidste hvæs af sin cigaret, og skodder den i askebægeret. Jurij løfter koppen for at drikke sin te. Koppen er tom.

-Ivan! Hent noget mere te til mig.

-Javel, Hr. Premierløjtnant!

-Tag en kop med til dig selv, når du alligevel er ude i køkkenet. Jeg har lige fyldt vand på samovaren. Han smiler for sig selv. Mens Ivan går ud for at hente teen, lægger Jurij en bunke fotokopierede dokumenter ned i sin taske.

Jurij sidder og kigger på computerskærmene på væggen. Hans tanker, er et helt andet sted. Han tænker på sin kone Irena, og på datteren Olga. Han savner dem, og glæder sig til at han skal hjem. Alarmens høje lyd, vækker ham med et sæt: DYYYT! DYYYT! DYYYT!

En rød lampe blinker i loftet. Jurij rejser sig fra stolen, og stirrer intenst på computerskærmene. Han tror ikke på det som øjnene ser. De lange blå streger på skærmene, fortæller ham, at et amerikansk atomvåbenangreb er i gang. De blå streger peger alle mod Sovjetunionen. Ivan kommer løbende tilbage fra køkkenet:

-Hvad sker der?

-Hent kufferten! Nu! Jurij er kridhvid i hovedet.

-Hent den så! For helvede! Ivan styrter ud af døren. 20 sekunder senere, kommer han tilbage med den røde kuffert.

-Her, siger han. Jurij låser kufferten op med nøglen, og tager papiret ud. Han står koncentreret, og læser tallene i den hemmelige kode. Pludselig, retter han hovedet op:

-Ring til Kreml. Jeg må tale med præsidenten. Ivan tager telefonen, og ringer til Moskva. Han giver røret videre til sin chef:

-Hallo! Det er Jurij Gorkij. Fra 5. Kompagni. Blå Alarm! Gentager: Blå Alarm! Er meldingen modtaget?

-Den er modtaget. Vi henter præsidenten. Vent i telefonen. Jurij står og sveder. Han har kvalme, og mærker at han er på vej til at kaste op. Han kigger på sit ur. 02.41.

-Hallo? Vi kan ikke finde præsidenten. Vi leder stadig. Obersten siger, at det er dit ansvar. Det er dig, som har kommandoen nu. Er det forstået? Du har kommandoen, Jurij!!

-Ordren forstået. Jurij sætter sig på stolen. Så brækker han sig i papirkurven. Da han er kommet sig lidt, kigger han igen på skærmene. De blå striber kommer tættere på Sovjet.

-Hvad Fanden gør vi? Han kigger rådvildt på Ivan. Men Ivan svarer ham ikke. Tårerne løber ned ad hans kind. Jurij ryster på hovedet. Så sætter han sig ved computeren, og begynder at indtaste affyringskoden til missilerne. Da han er færdig med at taste tallene, lægger han sin hånd på den store knap på kontrolpanelet. Han er klar.

Han kigger en sidste gang på sit ur. 02.49 Han mærker sine arme ryste. Hovedpinen banker i hovedet. Jurij tvivler ikke mere. Han skal til at trykke på knappen, i det samme ringer telefonen. Ivan løfter røret:

-Hallo? Javel! Han rækker telefonrøret til Jurij. Jurij lytter intenst til stemmen i den anden ende:

-Hallo. Det er Mikhail Gorbatjov. Hvem taler jeg med?

-Premierløjtnant Jurij Gorkij, Flyvevåbnets 2. Bataljon, 5. Kompagni. Til tjeneste!

-Ja, det er fint, Jurij. Hør nu godt efter. Afblæs missilaffyringen! Jeg gentager: Afblæs missilaffyringen! Er det forstået?

-Javel, Hr. præsident. Ordren er modtaget.

-Godt, Jurij. Jeg har lige talt med USA’s præsident Reagan. Han forsikrer mig om, at det hele er en misforståelse. Der er ikke noget angreb mod Sovjetunionen. Det hele er en computerøvelse. I Washington. Jeg lægger på nu! KLIK

-Ivan! Det var kun en øvelse. Hører du? En øvelse! Ivan hopper rundt på gulvet som en glad kanin. Han skriger, og råber:

HUUURRRAAA! HUUURRRAAA! Han omfavner Jurij i et stort bjørnekram:

-Tavarits. Kammerat. Vi klarede den. Jurij smiler. Han ved ikke hvad han skal sige.

Senere på dagen, sidder Jurij på toilettet, og slapper af. I morgen, skal han mødes med sin nye kontakt: Mr. Johnson fra det amerikanske konsulat, henne i Leninparken. Jurij vil give ham dokumenterne.

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

w

Connecting to %s